Çfor¡gældet
for¡gæves| Çfor¡gældet | for¡gæves |
subst. _ 2.led: ´¡g浶/´¡gæµ (K 1.1).
[< Ìfor¡gå; spor. i SønJy og SVJy´S, fortrinsvis i ældre kilder]
= ophør, ende; især i forb. ingen forgæng. Sår¶n ¡Kam·pstens¡múr æ dæ ¡enè Få¡gæµ å¶ = Sådan Kampestensmur kan vare evigt (egl.: er der ingen ende på). HostrupD.II.1.175. der er ingen forgæng i ham = han holder sig godt (op i alderen). AlsKal.III.34.
| Çfor¡gældet | for¡gæves |
| Sidens top | |