for¡gøre
Çfor¡gå| for¡gøre | Çfor¡gå |
Se også Çfor¡gå (verb.)
verb. _ med sideformen for¡gås (i betydning 1 dominerende i ældre kilder).
[< Àfor´ 2, gå C]
1) = gå til grunde; dø [spor. afhjemlet] En Stensyl fògæes òlr = en Stentærskel (jf. syld x) forgår aldrig, er uopslidelig. Hagerup.Angel.24. folk vilde i den tid hellere forgåes end være i fattighuset. Hards (Krist.DS.VI.2.204). (overført:) a får¡go¿r a war·m = jeg "dør" af varme. $Vroue. _ talemåder, med varianter:) ukrut få¡goo¶r entj så læt = ukrudt forgår ikke så let. AEsp.VO. Alting i Verden forgaas, aller forgaas (får Gås) Træsko = alt i verden forgår, aldrig nedslides (jf. Çfor¡gå) dog træsko _ eller (som spøgende alternativ:) aldrig får dog gås træsko. AarbHards.1930.115. \ (spec.) = forlise; blive slået til vrag [spor. i ældre kilder fra SVJy, én ældre kilde fra Sundeved] Æ skiv fågjæk, o 嬷 æ meñesker drowiñ så næ¿e som mæ = skibet forliste og alle mennesker druknede undtagen mig. ØHorneH (Krist.JyF.IX.179). æ ¡træªskivèr di få¡gekès jo ¡gja·n, nær di kåm i æ ¡strå¿ñ = træskibene, de blev jo gerne slået til vrag, når de kom i stranden (dvs. stødte på grund). $Ål.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forsvinde, ophøre [spor. i ældre kilder fra MVJy og SVJy] endelig fandt de (dvs. de to drenge) en saa frodig Blaabærplet, at al Tørst forgik dem (= fortog sig for dem). Noe´Nygård.B.114. (under kvægpesten 1747:) Mælken "forgik" (= forsvandt fra) Malkekøerne, og der indtrådte "Bugløb" (= diarré). AarbSkive.1931.91. \ (også) = gå af brug. de· jo å ¡læµst få¡gawnèst = det er jo også længst forgåedes, gået af Brug. *$Øsby.
3) = spilde (tid) [muligvis sammenblandet med for¡gøre 1] dæ· ¡eµèn ¡ti¿ få¡go¿n = der er ingen Tid spildt. *$NSamsø.
| for¡gøre | Çfor¡gå |
| Sidens top | |