for¡bygge
for¡bytting| for¡bygge | for¡bytting |
verb.
[< Çbytte 1; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= rigsm. \ (spec., i overtro om ellefolk, underjordiske etc.) = ombytte (menneskers børn med eget afkom); jf. F.I.337. væn dæ blöw et baèn fø, sku¬ dæ va·chès ve è te e itj blöw få¡byt = når der blev født et barn, skulle der våges ved det (indtil dåben), (for) at det ikke blev forbyttet. Als (F.IV.365; jf. DSt.1909.157). Barnet bliver ikke fo¡byt (= forbyttet), når man sætter en ¡wul·ªno¶èl (dvs. stoppenål) i æ swø¶b = Svøbet. Skyum.Mors.II.17.
| for¡bygge | for¡bytting |
| Sidens top | |