for¡bjærget

for¡blinde

for¡blande

verb. _ kun i sideformen for¡blænde.

[< Àfor´ 2, Çblande 1; spor. i Nørrejy]

= blande forkert; sammenblande. è ka¡tÒflèr æ ¡blÒw¶n så fo¡blæñ¶ (= kartoflerne er blevet så forblandede), kartoffelsorterne er blevet blandet sammen. $Torsted. \ (spec.) = omdele kort forkert [syn.: for¡give 3] *VoerH (MØJy).

for¡bjærget	for¡blinde
Sidens top