for¡bi

for¡bidslet

for¡bide

verb.

[< Àfor´ 2, bide 2]

_ kun i flg. forb.: for¡bide sig = spise en ret så tit, at man bliver træt af den [spor. i Sydjy´V, desuden $Hostrup] HostrupD.II.1.171. a hår få¡bet mæ i fæsk sop (= jeg har forbidt mig i fersk suppe), dvs. har spist såmeget af det, at jeg er bleven ked deraf. MaltH (F.). _ blive for¡bidt = d.s. [spor. i SVJy, desuden GramH (ØSønJy)] de waa haste te do bløw faabjet = det var hastigt, du blev træt (af den slags mad). SVJy.

for¡bi	for¡bidslet
Sidens top