for·ben
for¡bi| for·ben | for¡bi |
adj.
[< rigsmål; spor. i Nørrejy]
_ kun i flg. forb.: forberedt (på) = parat (til). (talemåder:) æn ska ho·b de bæj·st å wæ ¡fu·beªræj¶ po de wæst = man skal håbe det bedste og være forberedt på det værste. Skyum.Mors.II.235. de gje¬èr åm¶ å væ ¡fårberæj¶ = det gælder om at være forberedt (underforstået: på døden). $Vroue.
| for·ben | for¡bi |
| Sidens top | |