for¡bedrefor·ben

for¡bedring

subst. _ 2.led: (»´ing:) ´¡bæj¶reµ alm. i Nørrejy; ´¡be¿reµ, ´¡be·reµ, ´¡bÉr¶èµ Vends; ´¡bÉj¶reµ NVJy; ´¡bæj¶èri $SSamsø, ´¡bæj¶rin $Voldby; ´¡bej¶reµ, ´¡bæj·reµ $Darum; også *´bejering MØJy´SØ.

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt i Nørrejy] \ (også) = udbedring mv. [< for¡bedre 1] saa foer en Faabæjring faa de i e Æhn = så får den (dvs. visen) forbedring for det i enden (dvs. så rådes der bod på, at den begynder med spøgeri og uhygge). *Blich.EB.11. \ (spec.) = reparation. *Vends (F.).

 Forrige betydning

2) = bedring mht. helbred [< for¡bedre 2.1; spredt i Østjy og SVJy] a ka ingen Forbeiring kom te = jeg kan ikke ingen forbedring komme til (dvs. mit helbred bliver ikke bedre). MØJy (HBrøchner.ca.1810). \ (i hilsen:) god forbedring = god bedring. no mo do ha fåwal, å så vel a ønsk dæ en gowe fåbæjring = nu må du have farvel, og så vil jeg ønske dig god bedring. *Mols (Krist.Ordspr.652).

for¡bedrefor·ben
Sidens top