for·beder
for¡bedring| for·beder | for¡bedring |
verb. _ 2.led: (´er K 6.2:) ´¡bæjèr alm. i Nørrejy; ´¡be·r, ´¡bi·r, ´¡bijèr Vends; ´bæ·dèr Læsø; ´bÉjèr NVJy; ´¡bæj¶èr $Voldby; *´bær SønJy´N. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; (præt.) ´t Læsø; (ptc.) bæ¿dèrt Læsø.
1) = rigsm. [spredt afhjemlet] a haar forbejred ’en manne Gaang si Ward = jeg har forbedret den (dvs. ejendommen) mange gange dens (tidligere) værdi. Aakj.US.38. \ (også) = udbedre, råde bod på. Har vi no forse vos mæ nouer (= har vi nu forset os med noget, dvs. har der nu manglet noget), så vil vi se å forbedr et mæ (= det med) en kop kaffe å en punsch (replik fra »skafferen ved bryllupsmiddagens afslutning). *SønJy´NV. *Sundeved (Sgr.XII.234). \ (passiv:) forbedres = genvinde helbredet (jf. betydning 2.1). Er du syg, aa ska du dø, aa ka du et forbej·s (= og kan du ikke få det bedre). *Hards´NV.
2) for¡bedre sig.
2.1) = blive bedre, især mht. helbred el. opførsel [spredt i Nørrejy] ¡nò hå håj få¡bæ¿Ûèrt sæ (= nu har han forbedret sig), dvs. nu går det fremad med hans helbred. AEsp.Læsø. \ (også) = forbedre sine økonomiske forhold. Vi haae vos godt faabejret / De sies paa Bæst, paa Gris aa Kou / Te vi æ gaann i Vejret = vi (dvs. bondestanden) er blevet mere velstående (i landboforeningens tid); det ses på hest, på gris og ko, at vi er gået i vejret (dvs. har fået bedre forhold). *MØJy (Johanne.S.1).
2.2) (især om dyr) = tage på i vægt; yde mere [spor. i NJy] grissen hòr få¡beer dem si·n sist (= grisene har forbedret sig siden sidst), dvs. har taget på i vægt. AEsp.VO. ¡kow¶èn få¡bæ·dèrt sæ = koen gav mere mælk. AEsp.Læsø.
2.3) (om havet) = få større bølger. haw¶we få¡bi·r sæ = (havet forbedrer sig), dvs. giver mere sø, rejser sig. *Vends´Ø (AEsp.VO.).
| for·beder | for¡bedring |
| Sidens top | |