for·af

for¡aftres

for¡afne

verb. _ *foraffen

[< Àfor´ 2, afne; spredt i MØJy´V, spor. i Ommers´V]

_ kun i flg. forb.: for¡afne sig = overanstrenge sig ved hårdt arbejde. *HidsH (MØJy). \ (ptc., anvendt som adj.) = overanstrengt; udmattet etc. [spredt i MØJy´V, spor. i Ommers´V; syn.: for¡amplet] fåaffent = anstrengt over evne, forkommen eller forpustet. GjernH (MØJy). Ommers (Vistoft.ca.1825).

for·af	for¡aftres
Sidens top