Jysk Ordbog - for (2)

Se også Ìfor (subst.), Èfor (adv.), ¢for (konj.), £for´ (sms.led), Àfor´ (forstav.)

Çfor

præp., adv. _ med sideformen i¡for (el. med lignende tryksvag forstavelse). _ a) trykstærke former (som adv. og som præp. løsrevet fra sin styrelse el. med sætningsformet styrelse): får/få (K 4.9) alm.Ì; fòr Thy´SÇ, $Lild; fuèr øvrige NVJyÈ, Sall; (som adv., i betydning 1 og 8:) også æ´, è´, i´, å´, o´ (dvs. med tryksvag forstavelse som i »¢bag). _ b) relativt trykstærke former (som præp. med pronominal styrelse, el. i visse andre forb., jf. FestskrSkautrup.287ff.): samme udtale som i pkt. a¢, dog ofte med enklisestød på formen får/få£; (efter adv. som oven, neden:) også Áfå MBjerr.F.99, HJørg.Als.48. _ c) tryksvage former (som alm. præp.): få(r)/få (jf. K 4.9), fò(r) (med samme vokal som ovenfor), fu(r) (svarende til trykstærkt fuèr). _ som 1.sms.led: se £for´.

\ Ìi MØJy, Him og på Djurs ofte med stærkt o´farvet vokal; Çskrevet *fo(r) i $Agger; Èdog fo·er Schade.54; ¢fx få m¶æ, få Û¶æ, får¶ èt = for mig, for dig, for det ($Gosmer), få w¶ès = for os ($Mandø), får¶ è = for det ($Vroue, også med den foreløbige styrelse Ìdet 6), får¶ å = for at (Thy´S); med vokalskifte: fow¶ è = for det (sideform i Vends´NØ, jf. AEsp.Nordjysk.II.72).

A. med stedsbetydning el. betydning i umiddelbar forlængelse heraf.

Næste betydning

1) = placeret i forhold til; foran; ligesom i rigsmål især i forb. oven for, over for, ud for, øst(en) for (mv.). vi ska ha o·tèr får è ¡höwtèr = vi skal have ortet (dvs. gjort rent i krybben) foran høvederne. Hards. sekè da nè mawèr pil¶èkèr hañ hå·Û får = sikke da nogle magre »pilliker, han havde for (dvs. spændt for vognen). $Jelling. do ¡gæ¿æ ¡åsè få è ¡fær¶è som è kat = du går også for Fødderne (dvs. lige foran ens fødder) som Katten, kan siges til et Barn, der går én i Vejen. $Mandø. ha·m, der jik æ¡får, bestæ·mt hwitje hylli sku stryges = den, der gik forrest (under mejning), bestemte, hvornår leen skulle »stryges. AEsp.VO.I.29. Når der skal kastes i sne, er det en fordel, om man kan få en makker, der har højre hånd a¡får, hvis man selv (som de fleste, når de bruger ¨ skovl ¨) har venstre hånd a¡får. AEsp.Læsø.II.27. Æggen på den »harede Le sku kuñ ¡gi sæ får è ¡næj¶Ï = den skulde kunne give lidt efter for Neglen (dvs. når man satte en negl mod). $Vodder. de ka et skri· får plåw¶èn = det (nemlig klæget jord) kan ikke skride for ploven (dvs. slippe plovjernet). $Tved. æ ka ¡ek siè ¡hoañ får æ ¡øj·n = jeg kan ikke se en Hånd for mig (egl.: hånd for øjnene). $Fjolde. Saa ku Præjsten ænnele faasto, de wa en Skjælm han ha faa sæ = så kunne præsten endelig forstå, at det var en skælm, han havde for sig. AarbRanders.1935.63. _ (talemåder, med varianter:) Han æ et saante i fuer, som ajer æ i bag = han er ikke sådan fortil, som andre er bagtil (spøgende for: han er anderledes). AarbThisted.1938.149. la mæ si¿ dæ å¡ba©, å¡får skå¿è do it = lad mig se dig ibag, ifor skader du ikke; siges når en ny kjole vises frem. $Hundslund. Haçj wæçjè di hÒw· hyw¶l åfår (= han vender de høje hjul fremad), dvs. han slår stort på, er vigtig (han har altså vendt vognen baglængs, men sådan kørsel er ikke heldig). $Hellum. ka do eñt ta å¡får, fo do ta å¡ba¿© ¨ = kan du ikke være så tidlig på færde ¨, må du nøjes med at komme bagefter og få hvad dermed følger. Vends (F.). di è ¡emè è¡få å æ ¡væj lisèm è ¡krøfèÏ te Ámærkèn = de er altid efor på Vejen (dvs. forrest), ligesom Krøblingerne til Marked. $Bov. Hun ær så ræj æ Særk blawrer får æ Röw = hun er så ræd, at særken blafrer for røven. Røjkjær.Opt. _ (magisk formel i eventyr:) lyst afor og mørkt abag. MØJy (Krist.DFÆ.376; med varianter). _ (overført:) de ger e¡får! = det kommer i 1. Række. HostrupD.II.4.213. å ¡jeñ¶ ¡gaµ¶ så kåm a ¡re¿nt ¡ga¿lt ¡får¶ èÛ = og engang kom jeg rent galt for det (dvs. gik det rent galt for mig). $Anholt. De hwe·©è få muçj¶èn = det svæver for munden (dvs. jeg har det lige på læberne). Vends. \ (spec.:) for i vej(´en) = forrest, i forvejen [spredt i ældre kilder fra Vends, desuden $Lild] Dæñ¶ fo¿r, dæ ple·èÛ å go fòr¶ i wÉj¶, fek æn klò§k bojèn åm si hals = Det får, der plejede at gå forrest, fik en klokke bundet om sin hals. Kvolsgaard.L.68. \ (også) = ud for [spor. langs Vestkysten] De spurgte os, hvor vi var for (= hvad vi lå udfor); vi vidste det ikke bedre end de; vi kendte hverken Bjærge eller Stranden der. KThuborg.Harboøre.27. (talemåde:) "no, no er du kommen får Lañ· ijæn" (= nå, nu er du kommet for lande igen), siger man til en som kommer igjæn efter at have været længe henne og langt borte. Røjkjær.Opt. \ (også) = ved, mod, i (etc.); i forb. som for (bord´)enden, for øster, have slim for brystet, slå nogen for panden [spor. afhjemlet] dær serèr et gåt hoi ¡får ham = der sidder et godt (dvs. dygtigt) hoved på ham. Angel (F.). hesten er brækket for æ bring (= har slidsår på bringen). VSønJy. om Høle, Hakkelseskniv og lignende siges ¨ "dær ær æn goe Be¶r får æn" (= der er et godt bid i den); dette sidste siges og om Mand eller Kvinde, der er stræng eller hård i Sindet. Røjkjær.Opt.