Èfok
fok·gilde| Èfok | fok·gilde |
subst. _ med sideformen fok·fatter.
[< Èfok; Angel; se kort; syn.: fis·fader]
 |  Tæt afhjemlet |
= den karl, der mejer det sidste neg (jf. citat under Èfok). Den, som bandt det sidste Neg ¨ skulde være færdig hermed og have Riven over Skulderen, før Huggeren havde strøget Leen ¨ efter det sidste Hug. Nåede hun det, var Høstkarlen Fogfatter, kom hun bagefter, blev hun Fogmutter. Æ Fok blev pyntet og baaret hjem af Fogfatter eller Fogmutter. Knudsen&Kretzschmer.Sydsl.II.117.
| Èfok | fok·gilde |
| Sidens top | |