Çfok

fok·fader

Se også Ìfok (subst.), Çfok (subst.)

Èfok

subst. _ fok alm. (spor. vsa. fåk); fukè Als (spor. vsa. *fuk, Áfu(÷)k). _ genus: fk.

[muligvis < middelnedertysk vocke (= drille); Sundeved, Als og Angel, spredt i øvrige SønJy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= det sidste neg, som ved høst bringes hjem fra marken (undertiden også om tre neg, der bindes sammen i en »kærv); især på Als og Sundeved pyntes fokken ofte med blomster eller klædes ud som en høstpige, der føres hjem på sidste kornlæs; stedvis også om hele det sidste læs (der dog oftest kaldes fok´læs); jf. DF.II.113ff., FDF.III.5ff.+VI.5ff., JSMøl.FH.II.226ff., Ord&Sag.II.12ff. Wenn ¨ de sist Lass sku hintes va olle Bøen i Nabolav mæ i e Mark mæ Blomme å pynte et Nejg, de va sen e Fugge, å den bløv sadt op o de sist Lass, å olle Bøen mæ op å så råft vi old "Fugge, Fugge hura’a" olt va vi kund e hile væi hjem = når det sidste læs skulle hentes, var alle børn i nabolaget med i marken med blomster og pyntede et neg, det var så fokken, og den blev sat på det sidste læs, og alle børnene med derop, og så råbte vi alle "fok, fok hurra" alt hvad vi kunne hele vejen hjem. Als. è fok var èt ne·ch di haj klæjt som èn ¡da·m hæ¬è som èn ¡høstpich å Ápyñte mæ Áblomè; så sku¬ vi væ te¡re· mæ èt skæµk = fokken var et neg, de havde klædt ud som en dame eller som en høstpige og pyntet med blomster; så skulle vi være parat med en skænk. $Felsted. (fokken) blöw ¡bonèn å è Áryw· _ vi tåw èn ¡mæ ¡jem å sæt èn op i è ªtræ· _ så kuñ di se· tè vi hå ¡opªmæjè = fokken blev bundet på riven _ vi tog den med hjem og satte den op i træet, så kunne de (dvs. naboerne) se, at vi havde mejet færdig. $Angel.

Çfok	fok·fader
Sidens top