Ìfoj

foje

Se også Ìfoj (adj.)

Çfoj

interj. _ med sideformen foj dig. _ fåj, foj $Skannerup; foj $Vodder, $Fjolde; i alm. skrevet *foj (dæ), (sj.) *føj (dæ)

[vist opr. imp. svarende til rigsmålets (for)føje (= bevæge, flytte (sig)), opr. < middelnedertysk vorvogen, jf. ODS.V.470+VI.388f.; former med ´o´, ´å´ synes direkte indlånt fra nedertysk, formerne med ´ø´ synes (via rigsmål) sammenblandet med føje eller føj (sideform til fy), jf. ØMO. fy 3; spor. i Østjy´M og ´S samt Sønderjy]

= gør plads og forhold dig roligt (sagt til en hest, når man nærmer sig bagfra). Gik man bag ved hesten, især inde i stalden, og man var bange for, at den vilde slå bag ud, sagde man lidt kraftigt: ¨ "foj dæ". MØJy. "Foj! Suot!" (= til side, Sorte) han tog den (dvs. hesten) fast i Halen og skubbede sig forbi den for at komme ind i Foderloen. Men Hesten ænsede ikke hans Tiltale; ¨ idet han skulde forbi ved Hovedet, huggede den ham i Armen. PAlsted.GK.9f.

Ìfoj	foje
Sidens top