foged·stand
Çfoj| foged·stand | Çfoj |
Se også foged (subst., sms.led), Çfoj (interj.), fy (interj.)
adj. _ med sideformen fojet. _ fòj $Hurup; fòj¶ $Torsted; fòjè $Lild; *foje Mors; fåj¶ Sall, Hards´NV; *fåj Han; *fò÷j KærH (Vends); foj, fåj SønJy; *föj Ribe (TerpagerÇ.ca.1700); også skrevet *foj
[< nedertysk og frisisk foj(e) (= overrasket, skamfuld); jf. norsk dialekt føy, foi, fåen mv. (= flov, forvirret, modløs), gotlandsk fåj (= bange, overrasket); jf. ØMO. føj (= flov, slukøret); spor. i ældre kilder fra NVJy, Hards´NV, Him´N samt SønJy´N]
= flov, skamfuld; undselig. A trowwer aasse, æ Mand wa li we ær baag ætter, fu han gik lisse stæll hans Wæj aa so foje ud = jeg tror også, at manden var led ved det bagefter (dvs. ked af det, nemlig at have holdt tjenestedrengen for nar), for han gik ligeså stille sin vej og så flov ud. AarbMors.1926.103. Han sled med Ahlen (jf. Ìal), til han blev kroget. / De kloge kaldte ham foj (= ¨ undselig, kejtet) og fjoget. Noe´Nygård.S.66. \ (også:) med udsporede betydninger (fx: utilpas, halvfornærmet, benovet, overrasket, ked af det) [spor. i Vends´S og Sall]
| foged·stand | Çfoj |
| Sidens top | |