fnyse
Çfod| fnyse | Çfod |
Se også Çfod (interj.), Èfod´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1, K 2.2, K 4.1. _ som 1.sms.led: se Èfod´ og Çfødder´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: fo¿j, foj¶, få¿i, få¿j NØVends (K 7.2)Ì¢; fu¶i $SSamsø; fu¶èdi $NSamsø. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 6.2, K 1.1; desuden (i betydning 4) u.end. _ afvigende plur. bf.: fæ¿n Vends (±SV), $Læsø (vsa. fæ¿dèn); fæ¿èrèn, fæ¿èdèn Vends´SVÌ£. _ gammel kasusform (i forb. som på fode, for fode): fuè, fuèÛ, foè (analogt med sing.).
\ Ìimod syd også fu¶(è), fo¶(è); Çmht. mindre afvigelser se AEsp.Nordjysk.II.70; Èogså fu¶è NØDjurs; ¢ældre også fo¿© NingH (MØJy); også (ældre?) fu¶è, fu¶èr i ´NØ; også fu¿j i ´S; £også fu·è $Fjolde og Angel; Àogså fæ¿dèr $Læsø; Îyngre også för¶è(r); {også feÛ¶èr spor. på Djurs (± Samsø); }imod vest også fæ¿èr, fær¶è; Ì°også fær¶è spor. i Sall´S; ÌÌogså føÛèr SVJy; ÌÇogså fæÛ¶èr Fanø; ÌÈogså fær¶è spor. i VSønJy; også fætèr Fjolde; Ì¢spor. også fwò¿i, fwå¿i, fwåj¶; detaljeret kort se AEsp.Nordjysk.II.71; Ì£detaljeret kort se AEsp.Nordjysk.II.84.
1) = rigsm. (fod på menneske og dyr).
1.1) i alm. Naar en Død tages af Sengen, maae Fødderne først tages ud, for at forebygge at den Afdøde ikke skal gaae igjen. Schade.168. _ (talemåder, med varianter:) a ær e§t føl¶ fu de mi fæÛ¶èr æ smo¿ (= jeg er ikke føl, for det (= fordi) mine fødder er små), dvs. jeg er ikke saa daarlig som det ser ud til. $Lødderup. Haçj hòr i betè fu¿, mèn to stu· trÉ·skòr pasèr ham bæst = han har en lille fod, men to store træsko passer ham bedst (om person, som gerne vil være stor på den). $Børglum. Hañ veÛ et hwa Fow¶Û hañ vil ha ve æ Jow¶r (= han ved ikke hvilken fod han vil have ved jorden, siges) om den glade. Røjkjær.Opt. hun ga ham æ fu¶èÛ fa·r æ hå¿ñ (= hun gav ham foden før hånden), dvs. ydede ham samleje, inden de blev gift. Vestjy (F.). æ pi©è ska·n ¡se· ætèr æ ¡fær· å æ ¡ka·l ætèr æ ¡ho·j (= pigerne skal man se, dvs. bedømme efter fødderne og karlene efter hovedet, dvs. afhængigt af) Skoene, og Kravetøjet eller Halsklædet. $Rømø. Dæñ¶ dæ et hå¿r et i e hæw¶eÛ, mo ha¶ et i e fæÛ¶e = den, der ikke har det i hovedet, må have det i fødderne (dvs. gå ekstra for at hente, hvad man har glemt). Bjerre (Sgr.XI.125). de æ bæjèr o møst dæñ hwi·Û fu¶èÛ eñ dæñ låjèn (= det er bedre at miste den hvide fod end den lodne), dvs. det er lettere at overkomme, om et menneske dør end om en hest dør. Vestjy (F.).
1.2) i faste forb. (såvel ligefrem som overført betydning).
1.2.1) med andet subst. _ fod for fod = langsomt [spor. i Nørrejy] de gik fu¶èr får fu¶èr = det gik fod for fod (sindigt). $Vroue. _ hverken hænder eller fødder = uden hoved og hale, uden sammenhæng. de ha ¡vær§kèn ¡heñ¶èr hæ ªför¶èr = det har hverken Hænder eller Fødder (siges om vrøvl). *$Vodder.
1.2.2) med foranstående adj. el. ptc. _ bar fod, bare fødder = barfodet, barbenet (adverbielt, i forb. som gå bar fod / bare fødder, tage de bare fødder, tage det i bare fødder) [spor. afhjemlet] æ trow¶è nåk, æ gik bå·r fæÛ¶èr, fu Ûe wa Ûa Ûæ·r we pu·sk = jeg tror nok, jeg gik barfodet, for det var da der ved påske(tid). Thy. mo a fo min bå· fæj¶è (= må jeg få mine bare fødder)? = må jeg gå barbenet? (spørger børn om foråret). $Skannerup. I ¡mi ¡dræµ·ªti¿ da tu¿ æn æ ¡bå·r ¡fæ·rèr ve ¡maj¶dawsªti·r = i min drengetid tog man de bare fødder (dvs. gik man barfodet) ved majdagstide. Hards. (talemåde:) do tå¿r è nåk i æ bå·r fær· lisèm æ gjæjslèµèr = du går nok barfodet ligesom gæslingerne. $Vroue. _ på faldende fod. a) = på hæld, lige ved at falde [jf. falde·fode] è sti¶èn po wò ¡graw¶ hå stån po ¡fa¬èñ ¡fu¶èÛ ¡læµ· = stenen på vor grav har stået på faldende fod længe. *$Torsted. _ b) i forb. gå, være på faldende fod(e) se Ìfalde 7. _ fri fod = frit løb (vist modsat »fod·gang). »Forriderne lod nu (dvs. efter vielsen i kirken) Hestene have "fri Fod". Hurtig hjem til Gildegaarden. SVJy. _ ikke sætte gående fod til jorden = ile, skynde sig [spor. i Midt- og Sydjy] a hå¿ strævt så stærk, a hå ålè sat goµèn fu¿Û te a ju¿r = jeg har (virkelig) skyndt mig så meget, jeg har aldrig (dvs. overhovedet ikke) sat gående fod til jorden. Bjerre. "En hjøwwer (hyrdedreng) må ett sæt en goend fuur te æ jord", hed det. AarbHards.1950.45. _ kold fod. De gamle klitboer holdt ikke af at så byg, inden gøgen havde kukket hen i maj; for kom byggen for tidlig i jorden, fik den "kold fod", sagde man, og så kunne nogle af kærnerne gå hen at rådne bort og miste spireevnen. *KHans.Jammerb.76f. _ på stående fod se stå x.
1.2.3) som objekt for verb. _ få fod/fødder at gå på = blive brugt, forsvinde (om penge etc.) [vel sammenblandet med rigsmål få ben at gå på; spor. afhjemlet] Hans penge, ejendom etc. for nok fu¶èÛ å go¿ o¿, dvs. vil snart være opbrugt, ofte på grund af ødselhed. $Lejrskov. di par tuksi fæk snòò¶t fæ¶r å goo¶ på = det par tusinde fik snart ben at gå på. AEsp.VO. _ gå sin/en fod lang efter = anstrenge sig, gøre sig ulejlighed for [spor. i NVJy, MVJy og MØJy] a væl e§t go mi fu¶èr l嵶 a§tèrè = jeg vil ikke gøre mig megen ulejlighed med det. $Vroue. _ sætte den bedste fod forrest. æn sætè gja·n (= man sætter gerne) dæn bæ·st fu¶èÛ får¶èst, dvs. viser sig fra den fordelagtigste side. *$Lejrskov. _ sætte den lange fod foraf = gå rask til. *Vestjy (F.). _ sætte den lille fod forrest = gå hurtigt. *$Lejrskov. _ tag ¡fod = kommandoråb til hest for at få den til at flytte en fod [spor. i Him´NV, Sall´N og Hards´NV] _ tage fod i hånd, tage fødderne i hænderne = skynde sig, løbe hurtigt [spor. afhjemlet] ta di fæÛ¶èr i di hen¶èr å ræn¶ al· de, do ka = tag dine Fødder i dine Hænder og rend alt det, du kan. Skyum.Mors.II.245. _ tage fødderne med sig hjem = d.s. Haj to no fÉÉn mÉ sÉ hjÉm, de bÉjst haj ha læ¶r = han skyndte sig hjem, det bedste han havde lært. *Grønb.Opt.139.
1.2.4) som styrelse i præp.led. _ (være) ¡ae på fødderne = barbenet [jf. Çae 1; Læsø] _ falde til ¡fode = føje sig, overgive sig [spor. i Nørrejy] haj domme¡nij¶r nooe så grò·w, men fålken war li·glòòe, di wil entj sòò¶nt fal te fue = han dominerede (dsv. skældte ud) noget så skrækkeligt, men folkene var ligeglade, de ville ikke sådan falde til fode. AEsp.VO. _ gå med/i (de/æ) bare fødder (el. lign.; præp. med dominerer i Midt- og Sydjy, præp. i i Sønderjy) = gå barfodet [alm., dominerende i forhold til adj. bar·fodet, bar·benet syd for linjen A på kort i artiklen ´fodet] a wa åsse ve o go mæ æ bå·r Færer, men så blöw a fåkø·lt = jeg var også ved at (dvs. begyndt at) gå med bare fødder, men så blev jeg forkølet. HPHansen.SB.68. _ hugge for højre fod / for begge fødder. Naar man flyttede begge Fødder for hvert Hug (med leen), kaldtes det at ¨ ho© få ¡høwè ¡fo¿j, men der var enkelte, der (brugte at) ho© få be©i ¡fæj¶è (= hugge for begge fødder), hvilket vil sige, at de kun flyttede een Fod for hvert Hug og således hveranden Gang kom til at hugge, mens højre Fod var forrest, og hveranden Gang, mens venstre var forrest; denne Arbejdsmaade var dog vanskeligere og mindre sikker end den førstnævnte og blev sjældent brugt uden for at prale af Kræfter eller Dygtighed. *$Houlbjerg. _ rage for fode. å ra·ch få ¡fo·r = at rage (dvs. rive) for Fode, ¨ således at Høet samles i en Bunke foran Foden. *$Vodder. _ ren om sine fødder. no æ han ræj¶n om hans færè (= nu er han ren om sine fødder), dvs. han har aflagt rigtigt regnskab. *Sall (F.). _ save for fod(e) = save ved at føre saven op og ned [spor. afhjemlet] å saw· få fu¶è, (siges om) den, der står øverst ved savning med »fodsav. $Voldby. _ så for begge fødder. Der var enkelte, dær so· for bæjè Fær¶er; men de fljæst so· for hvæanden Bij¶n (= for hvert andet ben, dvs. skridt). *HPHansen.GF.III.195. _ (være) til én/samme fod = af samme beskaffenhed [spredt i Sydjy, spor. i MØJy] Aall Beboerne die i Stue´Saahn wa omtrent te jæn Foj lissom den venste Træsku = alle beboerne der i Storesand var omtrent til én fod ligesom den venstre træsko. Thomaskjær.H.5. hun kund knap skriw hend ejent Navn ¨ Og mæ hend Løsen var ’et nok hal te saam Fud = hun kunne knap skrive sit eget navn; og med hendes læsen (dvs. evne til at læse) var det nok halvt til samme fod (dvs. omtrent ligesådan). JSkytte.SM.111. _ trine under fødder = undertrykke [spor. i ØSønJy´S] _ (være) våd om fødderne (el. lign., jf. også AarbVends.1933.114) = beruset. nogle af os blev "lidt vaade om Fødderne" (= let berusede). *Tønnes.GSF.101. de wa jo ¡itj ¡a¬·tijèr, ¡fòlk ¡di wa ¡hi¶èl ¡ta·r åm è ¡fæÛ¶èr, nå Ûi kam ¡hjÉm¶ = det var jo ikke altid, folk var helt tørre om fødderne (dvs. ædru), når de kom hjem. *Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om hvad der i form minder om en fod.
2.1) = strømpefod [spredt afhjemlet] Om ætèro¶rèÛ ku Ûèr så benès fu¶èÛ i i¡jæn, å så ku huèsèrèn wå·r lisè læ·µ, som om di wa nøj¶ = om efteråret kunne der så bindes fod i igen (dvs. strikkes ny fod i strømperne, der om sommeren havde været brugt som »stunthoser), og så kunne strømperne vare ligeså længe, som om de var nye. NPBjerreg.ÅOmmers.41. vi håj· da hæld·digvi¶s æn Mu¶er hjem·, dæ ku sta§p æ Hwol·er nur Gång· å si·en bend nøj¶ Fær·e i¶ = vi havde da heldigvis en mor hjemme, der kunne stoppe hullerne nogle gange og siden binde nye fødder i (dvs. i strømperne). TKrist.BT.41.
2.2) = spor, aftryk af dyrefod [spor. afhjemlet; jægersprog] dæ æ fo¿j åw hå·r = der er spor af hare. MØJy. no halsèr æ stöwèr, no¿ æ di o¿è fu¶èr = nu giver støverne hals, nu er de på sporet. Skautrup.H.I.274. gå å e fo·è = følge sporet. $Rise. æ ¡huñ¶ æ ¡ve¶ å få· ¡fo¿r ªa¶ èt = Hunden er ved at få Foden af det (dvs. finde sporet af et dyr). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om hvad der i funktion minder om en fod (den nederste del af noget, den del noget hviler på etc.).
3.1) = nederste del af møbel, ovn, glas, høj, bakke, høstak etc. [spredt afhjemlet]
3.2) = understel (under fx øltønde, bagetrug) [spor. i MØJy] di·è haÛ vi jo så¿n ¡fo¿Û te ¡hwæ ¡tøçj, dæçj wa ¡så¿n Ïet hu¿Ï te ¡tøçjèn ªdæçj¶ ku le© ¡gåt ¡fast ¡ne¿è i¿ = der havde vi jo så en fod til hver tønde (dvs. øltønde), den var sådan lidt hul, så tønden den kunne ligge godt fast ned i. HadsH. \ (spec.) = gænge til vugge [Fjolde]
3.3) = fodstykke, fodrem (i bindingsværk) [spredt i NJy og NVJy, spor i NØDjurs] I Attenhunneraa Tywæen aa Trøjæen ¨ fan di æpoe aa sæt Hu·si¶n i Fu¶, de wil sej· aa tap Stolpæ aa Postæ ni¶ i æ Fwaastek a Iegitræ = i 1820¶erne og 30¶erne fandt de på at sætte husene i fod, det vil sige at tappe stolper og poster (jf. post x) ned i et fodstykke af egetræ. NØDjurs. \ (spec.) = fundament af kampesten. *$Erslev.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (som længdemål) = 12 tommer, ca. 31 cm [spor. afhjemlet] \ (spec.:) tøndersk fod = ca. 29 cm. *SJyMSkr.1970.380.
5) = en fjerdedel af slagtet ko. *ØSønJy´S (F.; jf. Feilb.FH.71).
| fnyse | Çfod |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}