fnysÌfod

fnyse

verb. _ fny·s/fnyj·s/Áfny·s (K 2.0) alm.; fni·s $NSamsø. _ præs.: (´er K 6.2:) fnyjsèr Vends; fnyj¶sèr $Læsø; fny¿sèr $Vorning, MØJy; fny¿s $Voldby; fnys SVJy, $Fjolde. _ præt.: ´t alm.; også fnø¿s Vends, Him, Hards, SVJy, VSønJy; fne¿s $NSamsø; fnyès $Fjolde. _ ptc.: ´t Vends, $Læsø, $Fjolde; fny¿st Him, Midtjy´Ø, SVJy, VSønJy.

 Næste betydning

1) = rigsm. [< rigsmål; spor. afhjemlet] \ (spec., præs. ptc.:) fnysende. a) (som forstærkende led) = vældig [spor. afhjemlet] han wa så fny·sèñè gal¶ = han var så fnysende vred. $Vroue. _ b) (som adj.) = rasende. *$Voldby.

 Forrige betydning

2) = nyse [Fjolde] når de snusede (dvs. brugte snus) ¡så vu di i ¡fny·sèn = så kom de til at nyse. $Fjolde. \ (hertil muligvis:) fnyse·blomme = (planten) guldblomme. *Sønderjy (Brøndegaard.Flora.IV.329).

fnysÌfod
Sidens top