fnis

fnisre

Se også fnyse (verb.)

fnise

verb. _ fni·s/fnij·s/Áfni·s (K 2.0). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også fnísèr (K 2.1) Vends; fni¿s Djurs, MØJy, sideform i SØJy; fnis $Aventoft, sideform i SVJy. _ præt. og ptc.: ´t alm.; (ptc., med stød:) fni¿st Him, Djurs, Sydjy.

[spredt afhjemlet]

= rigsm. \ (spec.:) han æ så ga϶ te han fnis = han er så gal, at han fnyser. *$Aventoft.

fnis	fnisre
Sidens top