flok

Çflokke

Se også Çflokke (verb.)

Ìflokke

verb. _ flåk/flå§k (K 1.4) alm.; flò§k Mors. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = flokkes. di be¡gyñè å flåkè = de (dvs. fuglene) begynder at flokkes (om efteråret). *Fjolde. \ flokke sig = d.s. [spor. i Vest-, Midt- og Sønderjy] væn æ ¡fåw·Ï di ¡flåkè dèm = når Fuglene flokker sig. $Bov. \ flokkes = d.s. [< rigsm.; spredt afhjemlet]

 Forrige betydning

2) flokke sig = lykkes [muligvis overført < betydning 1] Det vil ikke flokke sig for ham, det er, det vil ikke lykkes for ham. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).

flok	Çflokke
Sidens top