flint´flæng
flintrende| flint´flæng | flintrende |
verb. _ flentèr/fleñ§tèr (K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.3, K 6.2, K 6.1).
[formentlig < rigsmål]
1) flintre af sted = fare af sted [spor. afhjemlet (hyppigst i Midt- og Sydjy)] han fleñ§tèr· a¡stæj får¶ å now¶ æ bíl = han flintrede af sted for at nå bilen (dvs. rutebilen). $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) køre lige til det flintrer = køre alt hvad remmer og tøj kan holde [spor. i Midtjy] så kjo ri i Kjæ¶rä lig te re flentræ = så kørte de i kæret, lige så det flintrede. NØDjurs.
3) være lige man flintrer = være meget vred/hidsig [spor. i Midtjy] hañ wa li·, hañ flentrèt = han var lige han flintrede, dvs. han var meget vred. $Hundslund.
| flint´flæng | flintrende |
| Sidens top | |