fletting
flig| fletting | flig |
subst. _ flí (K 2.1) Vends (yngre også flij¶); flij¶Û $Lild; flíÛ (K 2.1) NVJy (yngre også flij¶Û); fli¿r MVJy (spor. i Hards og Fjends også flíè, jf. K 2.1), $Vodder; fli¿è $Voldby, $Todbjerg; fli¿Û $Tved, SyJy; fli¿ MØJy; fli·è Haderslev. _ genus: fem./fk. (K 7.2).
[formentlig < rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm.; oftest i forb. gøre sig (sin) flid, gøre sin flid, lægge sin flid i, lægge flid på (= gøre sig umage, anstrenge sig). han ¡gyèr sæ såmèn hans ¡flichÛ = han gør sig såmænd al mulig umage. $Torsted. han gjör sæ ¡stu¶èr ¡fli¿r ¡mæ¿ æ ¡skrywèn = han gør sig stor umage med skrivningen (dvs. med at skrive pænt). Hards. a ha ¡gø¿r mi ¡fli¿r ¡å¿èt = jeg har gjort mig Flid dermed. $Vodder. næ¿r han lå ald· hans Fli¿r i¶ å foklå·r wos nøj ¨ så wa dæ et¶ låndt te æn hal Snes regtig war·m Ø·rfi·gener = når han (dvs. læreren) lagde al sin flid i at forklare os noget, så var der ikke langt til en halv snes varme ørefigener (hvis nogen snakkede i timen). TKrist.BT.39.
| fletting | flig |
| Sidens top | |