flasse·vorn
flassie| flasse·vorn | flassie |
Se også Ìflasse (subst.)
subst. _ med sideformen flas. _ fla¿si HundborgH; fla·si Thisted´egnen (F.IV.146); *flasie, *fla’s HillerslevH; *flaasi HassingH (Krist.JyA.T.VI.322). _ genus: fk. _ plur.: ´èr HundborgH.
[muligvis beslægtet med svensk dialekt flas (= jævnt stykke af ager, eng mv., jf. Rietz.147), derimod næppe sms. af Çflad og sig x; syn.: flatting]
1) = flad strækning med vandsamling(er); vandhul, tørvepyt; sted med stillestående vand [spor. i Thy´N og ´M] En enkelt tørvegrav kaldes en Pøt (= »pyt x), men naar der bliver flere samlet, og de er jo altid fyldt med Vand, hedder det en Flasi. HassingH. en Fla’s var en større Flage, f.Eks. Eng, Mose, Tørvekær. HillerslevH. dæn wa jo i ¡jÉnè, ¡jÉnè ¡hwòlèr, ¡fla¿sièr = den (dvs. mosens overflade) var jo (gravet op) i ene, ene huller, flassier (dvs. den ene tørvepyt ved siden af den anden). HundborgH. (i gadekæret var der) 2 steder med klart vand og åkander; de 2 steder kaldtes "flasier". HundborgH.
2) = flad grund i hav; revle. Krogene (til torskefiskeri mv.) stod ude på flakket kaldet flasie en times sejlads ude. *HillerslevH (AarbThisted.1982.81). \ (hertil, muligvis som adj.:) det er nøj· fla¿si (= det er noget revlet?), dvs. havet bryder nær land; ved forandring i vejret. *HundborgH.
| flasse·vorn | flassie |
| Sidens top | |