adj. _ flañ§tè/flañtè (K 1.5, K 1.6).
[< Çflante; spor. i SVJy´S og SønJy´N]
= sjusket, fjantet (om pigebarn). hun æ let flantet, men de blywer wol bæjer mæ æ ti = hun er lidt fjantet, men det bliver vel bedre med tiden. GørdingH.