£flannerÇflanni

Se også Ìflane (subst.), Çflanni (adj.), Èflanni´ (sms.led)

Ìflanni

subst. _ med sideformen flanner. _ flañ¶i alm.; spor. skrevet *flanner, (i betydning 2) *flander _ genus: fk. (i betydning 1), stof´neutr. (i betydning 2).

[< flannie]

 Næste betydning

1) = skoggerlatter (høj og ubehersket) [Hards (±Ø), Thy´S; se kort]

Tæt afhjemlet

hañ slu æn flañ¶i åp (= han slog en flanni op). En sådan latter er altid dadelværdig, _ hvorimod der ikke i æn skrañ¶i (jf. skranni x) behøver at ligge noget fornærmende eller sårende. Skautrup.H.II.42.

 Forrige betydning

2) = støjende adfærd, halløj [spor. i Fjends med tilgrænsende sogne af Sall] De haaj en bette Krukk i dje Lomm (= de havde en lille krukke i lommen, af stentøj og med brændevin i), med den trak de sæ te baag fræ dem Ung dje Flanni (= fra de unges støjen). Aakj.P.12. Ja Flinner aa Flander aa Slurre (= sludder) aa Vrøwl / aa Byrend aa Sjow om æ Næt (= om natten). JyUgeblad.III.189. Aakj.FJ.178.

£flannerÇflanni
Sidens top