flad·båre
flad·hornet| flad·båre | flad·hornet |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) flò·è Vends; flå·Û Han, NVJy, Fur, NØJy, Anholt, $Tved, SyJy; flå·r MVJy, $Voldby; fÏå·j MØJy; fla·(è)/fla·r/Áfla· (K 4.1, K 1.9) SønJy; også fla·Û, fla·(dè) (el. lign. rigsmålstilnærmede former med ´a´) spor. i Nørrejy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: flå·n BørglumH (Vends); flå¿n VennebjergH (Vends); flò¿n HvetboH (Vends). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; flå·r Vends; Áfla·rè alm. i TonalOmr (K 1.9); ÁfÏa· Rømø.
1) = rigsm. (om areal af større el. mindre udstrækning) [spor. afhjemlet; syn.: fladning] te æ go¿r hø·rèr en stu¶èr flå·r hiè = til gården hører en stor hedeflade. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = den flade side af noget (fx tørv, mursten), modsat kantsiden [spredt afhjemlet] Wa tö¶rèn blöwn ta·r, så¶n di ku ho·l å ta ve, så sku i re·sès, de væl sæj·, te i sku sætès åp po æj·nèn i stæj¶èÛ får å le© po flå·Ûèn = var tørvene blevet tørre, sådan at de kunne holde at tage ved (dvs. at man tog ved dem), så skulle de rejses, det vil sige, at de skulle sættes op på enden i stedet for at ligge på fladen. NPBjerreg.ÅOmmers.53. a slú mæ æ flå·r a æ hå¿ñ = jeg slog med håndfladen. $Vroue. _ (spec.:) saa laa’ han æ Hued søen lidt po Flaad’ = så lagde han hovedet sådan lidt på skrå. Aakj.P.85.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = bordplade. *Åbenrå. *Haderslev.
4) = isflage. *Åbenrå. *Haderslev.
| flad·båre | flad·hornet |
| Sidens top | |