flad·bådflade

flad·båre

subst.

[spredt i Thy, på Mors og Fur; spor. i NØJy, Midt- og Sydjy]

= trillebør uden sider, men med et ca. 50 cm højt opretstående endestykke forrest ved hjulet; anvendt til transport af faste genstande, fx gravede tørv (fra tørvegrav til læggeplads), mursten, mælkejunger. Ord&Sag.1984.44ff.

flad·bådflade
Sidens top