flabÇflabe

Se også Çflabe (verb.), Èflabe´ (sms.led)

Ìflabe

verb. _ fla·ß/fla·b (K 4.3) Vends; fla·w $Læsø; fla·b $Agger. _ præs.: ´èr _ præt. og ptc.: ´èÛ $Agger; flaßt, flabt Vends, Læsø; flaß·t hhv. flaßt $Lild.

[< flab 1]

 Næste betydning

1) = råbe op; være grov i munden; synge og støje; også i forb. flabe ¡op [spredt i Vends´V og Han, desuden $Læsø, $Lild, $Agger] dæ fu·l ma¶j ròbt å flabt = den fulde mand råbte og skrålede. AEsp.VO.

 Forrige betydning

2) = brøle (om kalv) [spredt i Han og Thy´N] dæñ¶ kal¶ stå¿r å fla·ßèr æ§tèr å blyw· wòñ·t (= den kalv står og brøler efter at blive vandet), omtrent det samme som brøle, men i en lysere tone. $Lild.

flabÇflabe
Sidens top