Ìflødingfløj

Se også Ìfløding (subst.)

Çfløding

subst. _ med sideformerne flyden, flyding, flydning. _ fly·Ûeµ Thy (±N, ± S); flyÛeµ, fløÛeµ RefsH (± Thyholm); flyj·Ûèn, fly(j)·Ûneµ Mors; fly·reµ Hards´NV (dog fly·rnèµ Lemvig (F.)). _ genus: stof´neutr.

[< Çfløde; Thy (±N og ± Thyholm), spredt på Mors, spor. i Hards´NV; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= avner, halmstumper etc., som ved rensning af korn lægger sig øverst i »soldet, eller som efter tærskning på logulvet rives væk fra kornet. æ fly·Ûeµ tow¶ hon mæ æ hå¿ñ (= flødingen tog hun med hånden), det er det øverste affald i håndsoldet: rugvipper, byghaser etc. $Ræhr. fly·Ûeµ er det, der kommer til at ligge oven på kornet, når halmen efter tærskning rystes, halmstumper o.l.; det rives af med en rive. $Torsted. (talemåde:) "Do fæk nok ett aant end æ Flyden aa æ Aannersilding" (= du fik nok kun flødingen af »undersældingen) er et Mundheld, som gamle Folk endnu bruger om en, der ikke har faaet sin ordentlige Part af noget, der skal deles. AarbMors.1922.43.

Ìflødingfløj
Sidens top