Ìflænse

Ìflæse

Se også Ìflænse (subst.)

Çflænse

verb. _ med sideformen flinse. _ flæn·s/flæns (K 1.7) alm. (spor. også med ´ñ´/´çj´, jf. K 4.4); også flen·s, fleñ·s (ofte skrevet *flins) Thy´S, Mors, Hards´V. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t $Agger, Mors, $Havbro.

[formerne med ´e´ synes opr. dialekt (jf. flins, flinsning); spredt i Nørrejy; syn.: file 2.1, filke 1, fliske, Èflæse]

= rigsm. huden er et do stor og flinser i et, er æ knyw slöw, saa foen hwerret = hvordan er det, du står og flænser i det? er kniven sløv, så få den slebet. Hards.

Ìflænse	Ìflæse
Sidens top