flækkeretflæk·spætte

flække·tørv

subst.

[< ¢flække 1; spor. i Midt- og Sydjy (hyppigst optegnet i Østjy´M); fortrinsvis i ældre kilder; syn.: flad·tørv, flave(·tørv)]

= overfladetørv (med grønsvær); af ringe brændværdi, men anvendt som »møntørv. ude ved Stranden voksede der korte Pors og Lyng paa et tyndt Lag Tørvejord, her blev Flæktørvene skaaret, de var tre Tommer tykke og en halv Alen i Firkant. Djurs. AEsp.Læsø.

flækkeretflæk·spætte
Sidens top