flække·korn

flække·tørv

flækkeret

adj. _ flækèrè

[< Çflække 2; spor. i Vends´N og ´M, desuden Læsø; syn.: Ìflægret 2]

= plettet, spættet. ¡hem¶lèn æ ¡flækèrè (= himlen er spættet), og så bliver det regn. AEsp.Læsø. de ær flækkere Tøj ¨ også om Tøj der er påtrykt Farvepletter, så det er blommet (= blomstret). Røjkjær.Opt.

flække·korn	flække·tørv
Sidens top