flæg·lilje
Çflægre´| flæg·lilje | Çflægre´ |
Se også Ìflæge (subst.), Çflægre´ (sms.led)
verb. _ flæ©èr alm.; flÉ©èr Vends, NVJy; fle©èr Him, $Vorning, GjerlevH (Ommers). _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; (præt. og ptc.) ´t $Agger.
[< ældre dansk fligre (med grundbetydningen "vifte", "logre", jf. ODS.); jf. også ældre svensk flickra, norsk dialekt flikra]
1) = sleske, "fedte", indynde sig [Han, Mors, Sall, Fjends (±SØ, men med tilstødende egne af Hards´N), spredt i Thy og Vends´SV, spor. i øvrige Vestjy og Østjy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
å flæ©èr sæ eñ¶ mæ jæn¶ = indsmigre sig, gjøre sig lækker (for en). Fjends. hans huwshòller jik å flÉgger få ham, te hon fæk skÒw¶lt i kassen = hans husholderske gik og smiskede for ham, til hun fik skroget i kassen, dvs. narrede ham til at gå i seng med sig. AEsp.VO. æ bå¿n stu å flæ©èrè får¶ å kom mæj i bøj¶ = barnet stod og "fedtede" for at komme med i byen. $Vroue. \ (spec.) = fjante, kæreste. tykkes du, det klæder en pæn Pige ¨ at flegre med en Husmandsralt (= pjalt af en husmandssøn). *ThitJens.J.178.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sladre, snakke i ét væk; løbe med sladder [Hards (±Ø, ±NØ), spor. i Sall, Fjends og SVJy´N; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Om en så brække e kievbien po hin, vell hun flegge me den annen = om man så brækkede kæbebenet på hende, ville hun kæfte op med det andet (kæbeben?). Fjends. A kan heller ett lid’, te du snakker søen om mæ og Trine, nær de anne hører paa æ. Hvadfor skal de ha’ det aa flegge om? = jeg kan heller ikke lide, at du snakker sådan om mig og Trine, når de andre hører på det; hvorfor skal de have det at sladre om. Aakj.LH.15.
3) = fnise; »Èflire [Him (dog kun spor. i ´SV); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Stor do no dær a hvegær a flegrær æ mæ, din Grenbejær? = står du nu der og kigger og flirer af mig, din grinebiner. ÅrsH. da Konen forsvandt uhøfligt fra Stuen, flegrede de to velmægtige Gaardmænd i Skægget. JVJens.HF.67.
| flæg·lilje | Çflægre´ |
| Sidens top | |