Çflægger
flæg·græs| Çflægger | flæg·græs |
Se også Ìflægger (subst.), Çflægger (subst.)
adj. _ flÉ©¶èr Han, NVJy; fl橶è Sall; *flegget SVJy (Anchersen.ca.1700).
[< flægre 1; NVJy, spor. i Han og Sall, desuden anførte kilde fra SVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= slesk, indsmigrende, falsk. fiin aa flægr = venlig og falsk, el. hykkelsk (dvs. hyklerisk). Schade.53 (i Schade.ca.1820: fiin og flægs). Han wa pohgstokken øwwer fu dæm, han ku tommel, mæn flægger aa skræj øwwer fu æ Mand aa æ Kaahl = han var pogestukket (dvs. genstridig) over for dem, han kunne tumle, men slesk og skred (= indsmigrende) over for husbonden og karlene. AarbMors.1926.110. \ (overført:) Æ Wejle va saa flegger = (vejret var) saa fint, lovende, men usikkert, (kort sagt: lumsk). *Thy.
| Çflægger | flæg·græs |
| Sidens top | |