Èflæge

flæge·øre

Se også ¢flæg (subst.)

flæger

subst. plur. _ flÉ©èr

[beslægtet med Çflække og ¢flage; jf. norsk dialekt fleke (= stribe, plet af bar jord midt i sneen); spor. i ældre kilder fra Vends´V og ´S]

= striber, "flammer" i afvigende farve el. nuance (på tøj, el. i et dyrs pels). Naar Tøj i Farve (= ved farvning) formedels Læg paa det ikke faaer lige meget Farve i Stribeviis, kaldes disse Striber FlÉgær. Grønb.Opt. Töw¶æ æ blöwæn farræ, mæn dær æ FlÉgger po¶æ = tøjet er blevet farvet, men der er striber i det. $Tolstrup.

Èflæge	flæge·øre
Sidens top