fjosle
fjossel·værk| fjosle | fjossel·værk |
subst. _ fjåsèl _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< fjosle]
1) = flagrende klæde; pjaltet klædningsstykke [Vends´V, desuden $Lild; se kort; syn.: fjolter 2]
 |  Tæt afhjemlet |
aa Fjaassel = ¨ et stort Klæde, en Presenning, der flagrer i Vinden. VendsTid. 4/1 1933. nær Mu·r war sy¶g folle wår lær¡ende ¡såm¡tijjer mæ mæ hjæm¶ å trak i æ gammel fjåssel å malke = når mor var syg, fulgte vor lærerinde sommetider med mig hjem og trak i en gammel pjalt og malkede. AEsp.VO.I.180.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (som skældsord) = sjusket kvindfolk; flyvsk el. løsagtig kvinde [Vends (±Ø), Han; se kort; syn.: fjolter 1.1]
 | Tæt afhjemlet |
Hon ær æ grommæ Fjossel (= hun er et grumme fjossel), dvs. daarlig klædt Kvinde, i vidt hængende, umoderne Tøj. BørglumH. aa Fjaassel = en fremfarende og fremfusende, noget uanstændig Kvinde. VendsTid. 4/1 1933.
3) = spøgelse, uhyre; jf. NikChrist.F.155ff. [Vends (±SØ); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Da de kom lige ud for Bjørnekjærs Skov (øst for Ålborg), saae hun et stort sort "Fjaassel" (Skræmsel), saa højt som et Dige. SvGrundtv.GlM.I.136. men da var han (dvs. genfærdet) ikke i Hundeskikkelse mere; nu lignede det et stort Fjossel, og det gav sig til at hugge Overdøren op og i, saa det knaldrede i Smedjen. HornsH (Krist.DS.NyRk.V.41).
| fjosle | fjossel·værk |
| Sidens top | |