fjortende
fjossel| fjortende | fjossel |
verb. _ fjåsèl ´èr ´t ´t
[muligvis lydefterlignende, jf. Çfisle (med sideformen fjæsle)]
1) = rasle, pusle [spredt i Vends, spor. i Thy´N; syn.: Çfisle 2] hon kam fjåsli i he mu·s skjøwter = hun kom raslende i sin moders skørter (idet tøjets bevægelser høres). AEsp.VO.I.180. æn muw¶s fjåslèr i hal¶mèÛ = en mus pusler inde i halmen. $Lild. Haj ha· sit no Skitteritj, der jik å fjåsselt å spö·gt oppå Tjærgorri om Nætten = han havde set noget »skidteri, der gik og puslede og spøgte på kirkegården om natten. Vends. jf. F.IV.145. _ (i besværgelsesformel:) AEsp.GG.49.
2) = rode; klæde sig uordentligt; sjuske (med arbejde etc.) [spredt i Vends´Ø og Han, desuden $Ræhr; syn.: Çfisle 1] fjåsel = lave Uorden med alt, hvad der hører ind under Tøj: Sengetøj, Gangtøj: Do hò fjåselt Sængen te (= du har rodet sengen til) ¨ der kan ikke fjåsles med faste Ting el. Genstande. BørglumH.
| fjortende | fjossel |
| Sidens top | |