fjedertands·harve
fjedre| fjedertands·harve | fjedre |
subst.
= vogn med (blad)fjedre mellem fading og aksler (modsat »stiv vogn uden fjedre); oftest underløben (dvs. forhjulene går ind under fadingen ved drejning); især brugt til finere kørsel, personkørsel; jf. KThuborg.Harboøre.150 (ill.). Enhver Bonde med lidt Ære i Kroppen skulde ¨ (i 1870¶erne) have en af de ny´moderne opskaarne (= underløbne) Fjedervogne med to eller tre Agestole. AarbRanders.1954.99. è Áme·st di haj èn ¡høvún mæ Áaw·sto·l å Ápui· å, dæ vå Ánåw dæ vå så Áfín te di haj Áfe·vun· = de fleste havde en høvogn med agestole og puder på, (men) der var nogle, der var så fine, at de havde fjedervogne (til kørsel til bryllup mv.). $Rømø. æ ¡fjærèªu¿n, fjedervognen, var gerne forsynet med ¡u·nªtri¿n (= vogntrin) på begge sider mellem for´ og baghjul, oftest 2 trin for passagererne på bagsædet. Hards. (bagervognen var) en hel gevøhnle fee’vuhn = en helt almindelig fjedervogn (men med påbygget høj kasse el. lign. til varerne). SAndres.GB.37.
| fjedertands·harve | fjedre |
| Sidens top | |