Çfis·moder
fisselissen| Çfis·moder | fisselissen |
subst. _ 1.sms.led: spor. også skrevet *fise´, *fisse´
[1.sms.led formentlig < middelnedertysk vese (= trævl, fiber, strå, avne), jf. frisisk Vessegomp (Mensing.WB.V.452), senere omtolket under påvirkning af Ìfis 1; jf. Ord&Sag.1982.15f.; syn.: fis·kærv]
1) = sidst bundne neg [LBælt´S, SønJy´NØ og ´MØ; spor. i tilgrænsende egne; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Naar man blev færdig med at høste, skulde der blive noget staaende til et lille Neg, som kaldtes "e Fiesneg". Hvem der skulle afhøste dette, blev afgjort ved at kaste »Stryge. HaderslevH (FDF.VI.27). I Barsmark ¨ vilde Høstpigerne nødig binde det sidste Neg, da Høstpigen og Høstkarlen saa blev kaldt Fismor og Fisfar og Neget Fisneg. SJyMSkr.1937.215.\ (spec.) = sidste neg brugt som »fissemand. *NTyrstrupH.
2) = sidste neg på sidste læs korn, der køres hjem fra marken; stedvis bundet større end de øvrige neg og/eller pyntet med fx blomster; jf. SJyMSkr.1937.213ff., FDF.VI.5ff. [spredt i SØJy´S og ØSønJy´N; syn.: Ìbasse 5, fis·kærv, Èfok] (i HaderslevH) kaldtes det sidst opstukne Neg Fisneg. Det blev gjort større end de andre og rejstes paa Ende i Vognen. Der kørtes rundt med det i Gaarden, og der vankede en Taar (dvs. en skænk; som belønning for, at alt kornet var bragt hjem). SJyMSkr.1937.229.
| Çfis·moder | fisselissen |
| Sidens top | |