Ìfis·moder
fis·neg| Ìfis·moder | fis·neg |
Se også Ìfis·moder (subst.)
subst. _ med sideformen fis·mutter. _ spor. også skrevet *fise´, *fisen´, *fisse·mor (el. ´mutter).
[< Çfis; jf. Çfis·fader; spredt i ØSønJy´N, spor. i Sydjy´S]
= den høstpige, der binder sidste neg (jf. fis·neg 1); jf. Ord&Sag.1982.16, SJyMSkr.1937.214ff., FDF.VI.5ff. Den høstkarl, som slog kornet til det sidste neg, og den høstpige, der bandt det, blev henholdsvis kaldt fi·sfa¿r og fi·smu¿r (= fisfader og fismoder). NTyrstrupH. Áfi·sfa·r og ¡fi·smo·è måtte døje mange drillerier fra de andre høstfolks side. $Løjt. \ (også, i yngre skik) = den høstpige, hvis høstkarl taber (el. som selv taber) i særlig konkurrence, lige før det sidste korn høstes, el. straks efter [spor. i samme områder] (vi) havde ¨ i Marken "kastet Stryge" (= strygestik) om, hvem der skulde være "Fi’sfar og Fi’smor". AarbVejle.1926.33 (med beskrivelse af konkurrencen). Egentlig ansaas vedkommendes (= den tabende høstkarls) "Opteje" (= optager, dvs. opbinder) ¨ som selvskreven til at være Fiesmoe(r). Men da hun mangen Gang vægrede sig ved at være det godvillig, tillodes det som oftest også "e Optejere" (= opbinderne) at kaste Stryge paa samme Maade som e Høstere (= høstkarlene). Fiesfae og Fiesmoe skulde nu afhøste og opbinde e Fiesneg. SJyMSkr.1937.223. (til sidst) skulde det prøves, hvem (af opbinderne) der hurtigst kunde lave et Negbaand, binde Neget og svinge det over Hovedet. Den, som sidst blev færdig, blev kaldt "Fisemor". SJyMSkr.1937.220. _ (bæreren af den drillende betegnelse har visse fordele:) Nu blev Fisfar og Fismor pyntet med Blomster og sat i Spidsen for Toget (dvs. optoget af høstfolk), som begav sig hjemad. STyrstrupH. (ved gildet om aftenen) sad "Fi¶sfar" og "Fi¶smor" øverst ved Hæderspladsen. AarbVejle.1926.33.
| Ìfis·moder | fis·neg |
| Sidens top | |