fis·kærv
Çfisle| fis·kærv | Çfisle |
Se også Ìfir·slået (adj.), Çfisle (verb.), Èfisle´ (sms.led)
verb. _ fesèl alm. (spor. også optegnet med ´i´ el. ´æ´); *fjædsel én optegnelse i SVJy; Áfesèl AlsOrdsaml.; ÁfisèÏ $Bov, Angel. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; fesè¬t SVJy´S; Áfisè¬t Angel; feslèt $Mandø.
[< fise (= blæse, hvisle), iflg. ODS.; jf. norsk dialekt fisla, svensk dialekt fesla]
1) = sladre (om nogen); "fedte" (for nogen vha. smiger, sladder etc.) [Thy´N (med tilgrænsende egne af Han), Sundeved, Als, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen (især i ældre kilder); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
ja, jen ska val it go o fissel om si nabo, men hun er no gjerre = ja, man skal vel ikke gå og sladre om sin nabo, men hun er nu gerrig. MandøPost.IV.78 (jf. DF.XVI.132f.) Nu kan Du ikke gøre os værre (skade) end gaa og fisle for Præsten og tude ham Ørene fulde med Løgn og Djævelskab. Thyreg.F.I.95. \ (spec.:) det var forældrene, som havde feslet de unge sammen imod deres vilje ¨ ved snak og list. *Krist.Anholt.60 (jf. s. iii).
2) = hviske (om noget); udføre (noget) i hemmelighed [vist < nedertysk fiesseln; spredt i Angel, spor. i Nørrejy] Staar de og hvismer og fisler igen! Hvi Rakkernes Pine snakker I ikke højt, saad’n, saa en kan høre, hvad I har for. JSkytte.VV.107. di gor å fesler mæ hwerajer (= de går og fisler med hverandre), dvs. snakker eller søger at gjøre noget, andre ej må vide. Vends (Røjkjær.Opt.). \ (hertil vel:) de fiseÏèr = det sner ganske svagt. *$Fjolde.
| fis·kærv | Çfisle |
| Sidens top | |