fir·kantet
Çfirke| fir·kantet | Çfirke |
Se også Çfirke (verb.)
verb. _ fe÷rk/ferk/fer·k/fer§k (K 1.5, K 1.6) alm.; færk $Læsø; fær§k $Mandø. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[af uvis opr., muligvis beslægtet med firre]
1) = arbejde uden større fremgang; fumle (pga. planløshed, dårligt håndelag el. dårlige redskaber) [spredt i Nord- og Vestjy, desuden $Mandø] de dukker entj å se å fe·rk mæ en snopòjje noo¶l = det dur ikke at sidde og "firke" med en snup´oddet (dvs. stump) nål. AEsp.VO. do stå¿r å fer·kèr å fo¿r ej§t nÒj· po gre¿ßèn = du står og firker og får ikke noget på greben. $Lild. næ¶æ di ¡a·j gjæk o ¡æslèt så gjæk han o ¡fær§kèt ¡i¿t (= når de andre gik og sled, så gik han, dvs. Klodshans og firkede i det), dvs. bestilte ikke noget ordentligt. $Mandø. \ firke ¡ved = mase på, stræbe [spredt i samme område (og dominerende i Hards)] han ferker ve fraa maaen te awten, mæn han foer et nowe lawet = han arbejder fra morgen til aften, men han får ikke noget lavet. SVJy. \ (spec., med vbs.:) kom i fer§kèn mæ = i forlegenhed med. *Vestjy (F.I.294).
2) = gå med små skridt, trippe, liste af sted (især om ældre personer, spor. også om heste) [spredt i Nord- og Vestjy (± Sall), spor. i øvrige Østjy og i SønJy] Schade.53. no wel han te fer§kèn ijæn = nu vil han til at trippe videre. $Lødderup. \ (også) = køre langsomt [spor. i Vends og Han]
| fir·kantet | Çfirke |
| Sidens top | |