fir·kant
Ìfirke| fir·kant | Ìfirke |
adj. _ med sideformen fir·kanteret. _ 1.sms.led: udtales som i »fir·kant. _ 2.sms.led: (nt/ñt/ñtj K 4.5:) ´kañtè´/´kañtèt/´kañtèÛ/´kañtèr (K 6.1) alm.; ´kåñtjè NJy (K 4.5) (i Vends spor. også ´kåñtjèrè); ´kåntè/´kåntèÛ (K 6.1) Læsø, Him; ´kåntèÛ $Lild; ´kå¿ñtè Samsø; ´kañtè NVJy, SVJy´S, SønJy; også ´kañ§tèt spor. i Vestjy (K 1.6); også ´kañtèrè spredt i Vestjy og VSønJy (vsa. ´kañ§tèrè Hards, SVJy,VSønJy); ´kåñtè Als.
= rigsm.; spor. kun om kvadratisk form, modsat »aflang firkantet el. »langlig firkantet (= rektangulær). \ faste forb.: firkantet hul = dør [spor. i Nordjy] Vise En det firekantede Hul = vise ham paa Døren. Vends (Melsen.1811). _ firkantet sløjfe = navn på folkedans [spor. i NJy] dæ ska no· plas te dæ firkåntjè sløjf = der skal nogen Plads til den firkantede Sløjfe. Vends.
| fir·kant | Ìfirke |
| Sidens top | |