finstre·tud

fint·tærende

Se også fænte (verb.)

finte

subst. _ (n/ñ K 4.5:) feñ·t/feñt/feñ§t (K 1.5, K 1.6) alm.; også fiñ§t SVJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Vorning. _ plur.: ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = rigsm. (skose, spydig bemærkning, stikpille) [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning

2) = listigt påfund; bedrageri; uærlig handling. *Varde (Tøxen.1698). *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). gjør fiñ§tèr = begå halvt uærlige handlinger. *$Darum.

finstre·tud	fint·tærende
Sidens top