finken
fin·lap| finken | fin·lap |
subst. plur. _ (´er K 6.2:) feµkèr/feµ·kèr/feµ§kèr (K 1.6).
[< middelnedertysk vinken, jf. ODS.; Nørrejy, spor i SønJy´N og ´V; syn.: plukke·finker]
= madret af småtskåret el. hakket indmad (undertiden også kød pillet af hoved og tæer), tilsat løg, æbler, krydderier og eddike; især anvendtes indmad af får, stedvis også af svin og kreaturer; jf. Ord&Sag.1996.60f. OHøjrup.L.93. fenker ¨ lavedes af slagtedyrs lever, lunge, kallun, tæer samt eddike og revet rugbrød. AEsp.VO. Om efteråret, når man slagtede lam og får, lavedes der feµ·kèr. Dertil brugte man al indmaden, afskåret småkød, lunger, »grever fra afsmeltningen af flommerne, samt tillige pungen af handyrene. Alle disse ting blev snittet i små stykker, hvorefter det hele blev kogt og hældt op i et fad eller en krukke. Når man sørgede for, at der øverst lå et tyndt lag fedt, var massen konserveret tilstrækkeligt for en kortere tid. $Haverslev. feµ·kèr blev lavet af indmad og fødder af får. Det bliver kogt, kød og brusk pillet af benene og hakket groft. Derefter koges det sammen med sukker el. sirup, eddike, lidt suppe og lidt øl; hældes i krukker, hvor det stivner under et låg af fedt; spises opvarmet til brød. $Torsted. Der blev en stor Portion Finker, som kunne slå til til mange Davrer (= morgenmåltider). En Portion blev varmet paa Panden og spist med Skeer lige af Panden til et Stykke Rugbrød. Mors. _ (talemåde:) når æ ba¿r we¬ we·Û hwas wi sku ha te wår ojèn, så ku wi swå·r: ¡feµ·kè i få¿rs hat, ¡øl¶èªbrø¿j i mu¶ès luw· = når børnene ville vide, hvad vi skulle have til middag, så kunne vi (afvisende) svare: finker i fars hat, øllebrød i mors »lue. $Ræhr (med varianter, fx Wadsk.12). \ (spec.:) store finker = ret fremstillet af komave (opskåret i 20 x 30 cm. store stykker, der rulles og snøres før kogning i sur lage). *Adriansen&Bøgvald.79 (med opskrift). *Åbenrå.
| finken | fin·lap |
| Sidens top | |