fin·kage
finke·bur| fin·kage | finke·bur |
subst. _ med sideformen fænke. _ (i betydning 1:) feµk/feµ·k/feµ§k/Áfeµ·k (K 1.5, K 1.6) alm.; (i betydning 2´3:) fæ÷µk Vends; feµk $Læsø, $NSamsø; fæ·µk $SSamsø. _ genus: fem. _ plur.: ´er (K 6.2).
[mht. sideformen jf. ODS. Fænke]
1) = rigsm. (fuglen) [spor. afhjemlet (formentlig nyere ord i dialekt)]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = løsagtig (ung) kvinde (stedvis med bibetydning af næsvished, vigtighed, underfundighed, spøgefuldhed) [Vends (±SV), Læsø, Samsø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Fænke = Et Qvindemenneske, som regner det ikke saa nøie med Kyskheden. Vends (Melsen.1811). ¡så¿n èn ¡feµk ¡ha be¬è ¡hon sæ ¡eñ¶ = sådan en næsvis tøs, hvad bilder hun sig ind. SSams.I.156. de er da wes en lidderli fæ÷nk haj er blÒwwen jywt mæ = det er da vist en liderlig (= væmmelig) finke, han er blevet gift med. AEsp.VO. hon ær hÉl·s eñtj sky¿r dæçj¶ fæ÷µk (= hun er ellers ikke sart, den finke), dvs. hun morer sig over raa Snak, usædelige Gebærder. $Børglum.
3) = kæleord til lille pige [spor. i Vends] do war sòò¶nt en søø¶ bette fæ÷nk, da do war æ par oo¶r = du var sådan en sød lille pige, da du var et par år. AEsp.VO.
| fin·kage | finke·bur |
| Sidens top | |