finger·bøl
finge¡rere| finger·bøl | finge¡rere |
subst.
1) = yderste led af finger [spor. afhjemlet] æn ka wen gå¶r po fli·(r) må·Ûèr, de næmèst æ jow å bro·© æ ¡fengèrªæn·èr = man kan jo vinde garn på flere måder, det nemmeste er jo at bruge fingerenderne. Skyum.Mors.I.207. (overført, spøgende:) bæ·r jæn¶ o æ feµèræñèr = bære en på hænder. $Darum.
2) = fingerspids [spredt afhjemlet] men ¡fæµèrªe·ñèr æ så e·m, a kañ ¡et ¡fe·Ï ¡mæ dæm = mine finderspidser er så ømme, jeg kan ikke føle med dem (dvs. de er uden følelse). $Tved. \ kunne (noget) på fingerenderne = kunne til punkt og prikke [spor. afhjemlet] Æ Katekismus _ han kund’ en paa æ Fingerender! Aakj.JH.131.
| finger·bøl | finge¡rere |
| Sidens top | |