Ìfindefinde´¡på´som

Se også Ìfinde (subst.)

Çfinde

verb. _ (længde´ og accentforhold K 1.3:) feñ(·)/fen(·)/feçj(·) (K 4.4) alm. i Nørrejy; fe÷j/feç÷j Vends (K 4.4); fiñ· SVJy´S, sideform spor. i MØJy og Bjerre; fiñ·/Áfiñ(·) alm. i Sønderjy; også feñ· VSønJy´N. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. (i TonalOmr (K 1.3) med overgang til acc.1); ´¶er Østjy (± LBælt). _ præt.: »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1, K 4.4. _ ptc.: »kort 2 (med noter), jf. også K 6.1, K 4.4.

\ Ìogså façj¶ spor. i Him´SV; Çogså få¿ñt Anholt og (skrevet *faandt) spor. i SDjurs; Èogså fañt Als´S; ¢også fåñt spor. i ØSønJy´S; £også foçjèn ØHanH; Àspor. også fuçjèn; Îogså foçjèn spor. i Him´V og Sall´S; også foñ¶èn spor. i Hards og Sydjy, spredt i Sønderjy´V; {også funèn (efter hjælpeverbet være) Mols; }også fuçjè SSamsø; Ì°også fuñèn Angel; ÌÌogså fuñ¶èn i VSønJy.

[syn.: Çhitte]

= rigsm. (også overført i forb. som finde sig i noget, finde for ¡godt, finde ¡ud af noget). (talemåder:) mæ ka sa¿tj feçj· ªde mè ¡fal¶èr øw¶èr = man kan sagtens finde det, man falder over. JMJens.Vend.241. De finner bæjst, der fjæler = de finder bedst, som fjæler (dvs. som forinden har gemt det pågældende). Schade.53. \ (i navn på leg, hvor ptc. funden! anvendes som udråb, når man finder nogen:) fjæle og finde se Çfjæle 2.2. _ forvare og finde se Çfor¡vare 2. \ (også) = uretmæssigt tilegne sig strandingsgods [syn.: strande x] *$Agger. \ faste forb.: finde efter = lede efter. dæç¶j bòl¶ er entj te å fe·j _ no wel wi entj fe·j ætter dæçj mi·r = den bold er ikke til at finde, nu vil vi ikke lede efter den mere. *AEsp.VO. *$Skannerup. *Hards (Løvig.K.156). _ finde ¡vildt (= gå vild) se vild x.

Ìfindefinde´¡på´som
Sidens top