feje·spånÌfejl

feje·træ

subst.

[spredt i HammerumH (Hards), spor. i HidsH (Fjends)]

= en art fejeblad (anvendt i den murede bageovn). vi håj· æn ¡fæj·træ¿ a ja¿n mæ æn ¡træªskawt te¿å rå© te si· mæj nær vi i¬èr = vi havde et fejetræ af jern med et træskaft til at rage (aske) til side med, når vi fyrede (i ovnen). Skautrup.H.I.242. Karlen havde hørt, at alle pebermøerne hver Valborg nat red på et fejetræ til Troms kirke. Krist.DS.VI.2.118.

feje·spånÌfejl
Sidens top