Ìfej
fej·dom| Ìfej | fej·dom |
Se også Ìfej (adj.)
adj., adv. _ med sideformen fejt (især som adv. i betydning 3). _ fæj alm.Ì; faj Åbenrå, $Løjt, Sønderborg; fæjt Lemvig´egnen (F.I.281); (ældre) *feit SVJy. _ neutr. (og som adv.): ´t Sønderjy´SØ (K 7.4). _ plur.: Áfæj $Rise; Áfaj $Løjt.
\ Ìdog Áfæj $Rise (formentlig fra bf.).
[1771: et feyt sneefog (ChrHans.Elstrup.39); vist opr. fejt < middelnedertysk feit < oldfransk fait (= lavet, gjort, færdig, jf. betydning 1); formen fej er da en sekundær fk.´form, muligvis udviklet allerede i middelnedertysk (DF.XXIX.41); jf. nedertysk fei, ØMO. fej III]
1) = pyntet, smuk; rask, dygtig [spor. i ØSønJy´S og Angel, samt i ældre kilder fra Hards og SVJy] "En feit Karl", dvs. en rask og smuk Karl. SVJy (NFogtmann.1812). han kåm lövèñ (= løbende) nåk så fæjt, nok så stolt, rask. Lemvig´egnen (F.I.281). hon hær æ håè fæj opsæt = hun har håret fint sat op. Sundeved (F.I.770). han hær en fÉj Læhr (= han har en dygtig lærer), dvs. han er godt undervist. Hagerup.Angel.59. (anvendt ironisk:) PNThorup.1825.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slem, slet [spredt på Sundeved, Als og i VisH; syn.: essel 1] et fejt Vejr, et forfærdeligt Vejr. Als. de vå èn ¡fæj ¡ti· ä ªkri· = det var en slem tid, krigen. $Bov. Naar en Pige ikke er af det bedste, siger de: hun æ da en fej jen (= en slem en). Sundeved. hand kånd ¡se å Ávæ så ¡fæj (han kan sidde og være så sær, spydig, sur). AlsOrdsaml.57. \ (også) = indbildsk. Mor sagde altid: en må it prål få møje a folk, så blywe di fej = man må ikke prale (= rose) folk for meget, så bliver de stortalende og brovtende. *PBeck.UM.26. \ (spec.) = sær, mærkelig [spor. på Als] Vi Bøen tåt jo nok, te (han) var en fej jen = vi børn syntes jo nok, at han var en sær én (om en original). MartinNHansen.VA.30.
3) = udmærket, fin, god; gevaldig, drabelig; "rigtig" (brugt forstærkende) [Sundeved, Als, VisH, Angel; spredt i tilgrænsende egne mod nord og vest, desuden optegnet i HjoldelundSg (Fjolde); se kort; syn.: Çgalt, grove 3]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
så vu dÉ sån fej Spitåhkel om Nat = så blev der sådan et gevaldigt spektakel om natten (pga. spøgeri). Hagerup.Angel.168. Hun ær et fejt Rywjæ·n = hun er rigtig et »rivejern. Sundeved. i en fej Hast = i stor hast. Krist.JyF.XII.296. (de) hå¬t jå et fæjt Hu¿s mæ ham = holdt jo et farligt hus med ham. JMads.Hanved.56. en feit goi Gaar = en rigtig god gård. MMHans.DFS.20. hand hæ ¡fæjt Átra·feldt = han har meget travlt. AlsOrdsaml. (de) vå kåmèn fæjt i Ar·mo¿è = var kommet slemt i armod. JMads.Hanved.70. da klawwe hun sæ feit = da klagede hun sig meget. SprogfAlm.1928.28. De er fejt, som Folk di no kån rakk ham te = det er skrækkeligt, som folk nu kan rakke ham til (dvs. bagtale ham). MartinNHansen.JPH.17. di ku feit kom u aav e = de kunne udmærket komme ud af det (med hinanden, dvs. enes). Als. et saadant Bryllup (dvs. med gilde i flere dage), der ofte skildredes som "en fej glant Kåst", et meget fornøjeligt Bryllup. SJyMSkr.1931´32.78. \ (spec.:) ikke fej(t) = ikke særlig meget [spor. i samme områder] dæñ gi et Ágråw (el. Áfæj) mjælk = den giver ikke grove (el. feje) mælk (dvs. ikke ret meget mælk). $Rise. dæm· vår æ ¡kre· ¡iñ·tj så fæjt ÁgaÏ· Áætè = dem (dvs. rødgræsplanter) var kreaturene jo ikke (så) særlig glade efter. VisH (DF.IX.118). \ (bf.:) det feje (meget) = virkelig meget, rigtig meget. de Áfæj Ámöjè Átakiñ æ let Ábæjmañs = det feje meget takken (dvs. det at takke rigtig meget) er lidt bedemands (dvs. lidt tiggeragtigt, jf. Çbede·mand 1). *$Rise. de vå dæ Áitj de Áfæj Ámöjè å Ásæj om = det var der ikke ikke særlig meget at sige om. *$Rise.
| Ìfej | fej·dom |
| Sidens top | |