Ìfed

Èfed

Se også Ìfed (subst.), Èfed (adj.)

Çfed

subst. _ med sideformen fedde. _ fjeÛ, *fjej MØJy; også (i sideformen, som evt. kan være plur.) *fjæjj FramlevH (MØJy; Krist.JyF.IX.249); *Fidde Vends (JySaml.1Rk.IV.208). _ bf. (uvis om delvis plur.): fe·n, *fien, *find Vends.

[spor. afhjemlet, og kun som (del af) stednavn (i Vends et kystområde ved Frederikshavn, i MØJy i navne som Vejlby Fed, Egå Fed)]

= lav landstrækning ved havet. det var ¨ Kvinderne, der gik "paa Fe’en" (Feddet), d.v.s. Sandrevlerne under Lavvande, hvor de gravede Sandorme op til at sætte paa Krogene. OHammerich.Fladstrand.30. Han skulle skynde sig hjem og på fien, som det hed, når man skulle ud for at grave orm (til madding). Frederikshavn (ChrMads.TS.30).

Ìfed	Èfed
Sidens top