Ìfavn

Ìfavne

Se også Ìfavn (subst.)

Çfavn

subst.

[af uvis opr.; Samsø; forældet (men i Nordby er skikken at ride med favnen genoptaget omkring 1890, jf. Krist.JyA.T.IV.17f., DSt.1930.100f.); syn.: maj·stang, maj·træ]

= pyntet træstang, der anvendtes, når man i optog red »sommer i by (første søndag efter pinse); den er øverst forsynet med en ligesidet trekant af trælister eller med tværstænger og pyntet med kulørte bånd, spejle etc. Fawnens nederste ende var gjort fast mellem hestene, og hver af karlene holdt den med en hånd. Det var en stang på en tre, fire alen, og en tværstang på omtr. to alen var slået på hovedstangen omtr. en alen fra den øverste ende. Sgr.I.60. Pigerne i Byen pyntede Fawnen, dette kaldtes at "kle Fawn". SSamsø. De mange silketørklæder, der pryder "favnen" gemmes fra år til år rundt om i Nordbys gårde, og mange af dem er nu over 100 år gamle. BHansen.FSK.102. "faunen" ¨ er et frugtbarhedssymbol, som skal give en god høst. På "faunen" er der også et par spejle, der skal holde de onde ånder væk. AarhStiftst. 15/6 1984.

Ìfavn	Ìfavne
Sidens top